Herringløse Landsbyråd har siden 1999 kontinuerligt og i overensstemmelse med sine vedtægter udøvet og håndhævet ejendomsretten til gadejorden (matrikelnummer 64, Herringløse By, Hvedstrup) som bylav for den oprindelige ejerkreds (lodsejerne i ejerlavet Herringløse By, Hvedstrup).

I 2016 stiftede en gruppe lodsejere i Herringløse foreningen ”Forenede Grundejere i Herringløse” i protest mod,  at Landsbyrådets bestyrelse håndhævede ejendomsretten til gadejorden ved at opkræve leje fra lodsejere, som brugte gadejorden omkring det østre gadekær som en del af deres egen grund. Landsbyrådets bestyrelse var på det pågældende tidspunkt gået i gang med at undersøge mulighederne for at genetablere et rekreativt området ved det østre gadekær i samarbejde med Roskilde Kommune. Bestyrelsen insisterede på indgåelse af en lejeaftale dels for at sikre ligebehandling af de lodsejere, som i mange år havde betalt leje for deres brug af gadejord, dels for at afbryde et eventuelt forsøg på hævdserhvervelse. Personerne bag ”Forenede Grundejere” nægtede imidlertid at betale leje og fik i hemmelighed gennemført en ejendomsberigtigelse, samtidig med at de foregav at deltage i en arbejdsgruppe om gadejord nedsat af Landsbyrådet. Ejendomsberigtigelsen blev registreret i marts 2017 og gav ejerne af Herringløse Bygade 19 ejendomsret til arealet ved det østre gadekær.

Ejendomsberigtigelsen blev gennemført af landinspektør Mette Bach Glitzky, LE 34, der også i hemmelighed gennemførte to andre ejendomsberigtigelser, som betød, at fællesskabet mistede ejendomsretten til gadejordsarealer omkring det vestre gadekær, nemlig en ejendomsberigtigelse, som blev registreret i 2016 (Korskær 31), og en ejendomsberigtigelse som blev registreret i 2021 (Hvedstrup 18).

Landsbyrådet har protesteret mod de tre ejendomsberigtigelser og fastholder, at landinspektør Mette Bach Glitsky, LE34, og Roskilde Kommune (som underskrev erklæringer om ”ingen indvendinger”) tilsidesatte de matrikulære regler ved at gennemføre ejendomsberigtigelserne uden at indhente en ejererklæring fra Landsbyrådet. I Geodatastyrelsens vejledning om matrikulære arbejder står der netop, at en kommune ikke kan skrive under på en ejendomsberigtigelse vedrørende skel mod gadejord, når der er vished for, at ejendomsretten til gadejorden fortsat håndhæves af et bylav. En landinspektør har altså pligt til at undersøge, om der findes et bylav, som fortsat håndhæver ejendomsretten til gadejorden, inden der gennemføres en ejendomsberigtigelse, som ændrer skellet mod gadejorden. Findes der et sådant bylav, er det bylavet og ikke kommunen, som med sin underskrift skal erklære sig enig i, at der er vundet hævd.

De fejl, som landinspektør Mette Bach Glitzky, LE 34, og Roskilde Kommune begik i forbindelse med gennemførelsen af ejendomsberigtigelser af skellet mod gadejorden i 2016, 2017 og 2021, har resulteret i en årelang konflikt mellem lodsejerne i Herringløse.

”Forenede Grundejere” har siden de gennemførte ejendomsberigtigelser forfulgt et ønske om, at det i stedet for Landsbyrådet skulle være Roskilde Kommune, som administrerer gadejorden, hvilket kommunen dog har afvist gang på gang. I 2018 besvarede Roskilde Kommune en henvendelse fra ”Forenede Grundejere” med en opfordring til at anlægge en retssag, hvis foreningen ønskede at bestride Landsbyrådets kompetence til at administrere gadejorden og opkræve leje for brug af gadejord. En sådan retssag er aldrig blevet anlagt.

Bestyrelsen for ”Forenede Grundejere” har i stedet ført en sand ”angrebskrig” mod Landsbyrådet via e-mails og opslag i sociale medier. Der er i årenes løb sendt utallige e-mails til Roskilde Kommune med henblik på at så tvivl om Landsbyrådets kompetence til at håndhæve ejendomsretten til gadejorden. Der er også fremsat ganske voldsomme beskyldninger mod bestyrelsen i e-mails og opslag på de sociale medier. De mange personangreb har slidt tre formænd op undervejs. Hver gang har der heldigvis stået nye kræfter klar til at tage en tørn. Landsbyrådet nyder stadig meget stor opbakning og håndhæver stadig ejendomsretten til gadejorden på vegne af de lodsejere, som ønsker at deltage i udøvelsen af samejet.

I 2023 besluttede Landsbyrådet at søge ejendomsdom over gadejorden i håb om, at en ejendomsdom kunne bringe ”angrebskrigen” til ende.

Inden Landsbyrådet søgte ejendomsdom, gennemførte bestyrelsen en spørgeundersøgelse og afstemning blandt alle lodsejere i Herringløse med blik på at finde ud af, om der kunne være stemning for at overlade opgaven med at håndhæve ejendomsretten til gadejorden til ”Forenede Grundejere”. Rationalet bag spørgeundersøgelsen var, at det ikke er så vigtigt, hvem der håndhæver ejendomsretten til gadejorden. I Herringløse er ejendomsretten netop gennem tiden blevet håndhævet af skiftende bylav. Til gengæld er det vigtigt, at der til enhver tid er et bylav, som håndhæver ejendomsretten, da ejendomsretten i modsat fald tilfalder Roskilde Kommune i medfør af udstykningslovens § 46. Der var 21 husstande, som stemte blankt eller nej til Landsbyrådets fortsatte administration af gadejorden. Der var imidlertid ikke nogen, som ønskede en anden administrator af gadejorden. Spørgeundersøgelsen gjorde det derfor klart, at bestyrelsen for ”Forenede Grundejere” ikke ønsker at håndhæve ejendomsretten til gadejorden i stedet for Landsbyrådet. Foreningen arbejder udelukkende for, at Landsbyrådet skal opgive at håndhæve ejendomsretten til gadejorden. Hvis gadejorden bliver herreløs, tilfalder ejendomsretten Roskilde Kommune, og erfaringen viser netop, at kommunen ikke blander sig i, om der er lodsejere, som får tinglyst hævd over gadejord uden at opfylde hævdsbetingelserne.

Det har efterfølgende vist sig, at ”Forenede Grundejere” slet ikke har mulighed for at overtage opgaven med at håndhæve ejendomsretten til gadejorden. På trods af sit navn kvalificerer ”Forenede Grundejere” nemlig ikke som bylav for den oprindelige ejerkreds. Bestyrelsen for ”Forenede Grundejere” har skriftligt meddelt, at foreningen er et interessefællesskab for lodsejere med samme sindelag. Medlemskab er derfor ikke åbent for alle de lodsejere, der tilhører ejerlavet Herringløse By, Hvedstrup.

Landsbyrådets vedtægter har altid indeholdt en bestemmelse om, at beslutninger vedrørende anlæggelse eller ændringer af faciliteter på gadejord skal træffes på borgermøder. I 2019 gennemførte Landsbyrådet en vedtægtsændring, som forsøgte at imødekomme personerne bag ”Forenede Grundejere” ved at give dem en vedtægtsmæssig ret til at stemme på disse borgermøder, selv om de er uenige i bestyrelsens administration af gadejorden og derfor ikke har betalt kontingent til Landsbyrådet. I tråd hermed formulerede Landsbyrådet sin anmodning om ejendomsdom sådan, at der skulle tinglyses adkomst for Landsbyrådet som repræsentant/tovholder for medejere af gadejorden (dvs. medlemmer såvel som ikke-medlemmer). Landbyrådet brugte en formulering, som var kopieret fra en dom afsagt af Retten i Ringkøbing i 2001 (Klitbakke-dommen).

Desværre har Landsbyrådets udstrakte hånd til de lodsejere, som meldte sig ud af Landsbyrådet, fordi de var uenige i bestyrelsens administration af gadejorden, givet et uventet bagslag. På retsmødet i sagen fremsatte to lodsejere og bestyrelsen for ”Forenede Grundejere” en række indsigelser, der handlede om, at de ikke ønskede at blive betragtet som medejere af gadejorden, når de ikke var medlemmer af Landsbyrådet. Det var et markant holdningsskifte. Personerne bag ”Forenede Grundejere” havde indtil retsmødet krævet medindflydelse på administrationen af gadejorden, selv om de ikke var medlemmer af Landsbyrådet (derfor vedtægtsændringen i 2019), men opfordrede nu Landsbyrådet til at søge ejendomsdom i sin egen ret, dvs. som adkomsthaver og ikke som repræsentant for samtlige adkomsthavere.

Indsigelserne bidrog til, at Retten i Roskilde afviste Landsbyrådets anmodning om ejendomsdom. Det var ikke et problem i sig selv, eftersom det blot betyder, at der stadig står i tingbogen, at gadejorden tilhører byen. Men den begrundelse, som Retten i Roskilde gav for sin dom, blev et problem i sig selv. Retten anførte nemlig, at der var tvivl og tvist om ejendomsretten til gadejorden. Den retlige konsekvens af en dom med dette indhold er, at ejendomsretten tilfalder Roskilde Kommune i medfør af udstykningslovens § 46. Det domsresultat var absurd, eftersom Roskilde Kommune og Landsbyrådet er helt enige om, at gadejorden fortsat tilhører lodsejerne i ejerlavet. Dommen blev afsagt, uden at Landsbyrådet fik mulighed for at imødegå de fremsatte indsigelser. Landsbyrådet fik ikke taletid på retsmødet i sagen, og retten indkaldte ikke til en domsforhandling med henblik på en nærmere prøvelse af de fremsatte indsigelser (selv om Landsbyrådet skriftligt havde bedt herom på forhånd). Det var en kafkask oplevelse for alle de lodsejere, som var mødt frem for at bakke op om Landsbyrådet. Landsbyrådet så ingen anden udvej end at anke dommen til Østre Landsret.

Østre Landsret afsagde dom i sagen den 4. december 2024. Østre Landsret stadfæstede dommen fra Retten i Roskilde, men ændrede heldigvis begrundelsen. Østre Landsret har omhyggeligt undgået at så tvivl om ejendomsretten til gadejorden. Som begrundelse for at stadfæste byrettens dom fastslår Østre Landsret i stedet, at en ejendomsdom ikke kan benyttes til at afklare spørgsmålet om Landsbyrådets adgang til at repræsentere samtlige adkomsthavere. Østre Landsret har dermed afgjort, at en anmodning om ejendomsdom ikke kan formuleres på den måde, som Retten i Ringkøbing gjorde det i Klitbakke-dommen og som Landsbyrådet kopierede i sin anmodning om ejendomsdom i et forsøg på at tage hensyn til personerne bag ”Forenede Grundejere”.

Dommen fra Østre Landsret viser, at Herringløse Landsbyråd ikke kan betragtes som repræsentant/tovholder for en ejerkreds, der omfatter både medlemmer og ikke-medlemmer. Herringløse Landsbyråd skal i stedet betragtes som ejer af gadejorden i sin egen ret. Når Landsbyrådet betragtes som ejer i sin egen ret, repræsenterer Landsbyrådet netop alle de lodsejere i ejerlavet, og samtidig kun de lodsejere i ejerlavet, som fortsat ønsker at deltage i udøvelsen af samejet over gadejorden.

Sagens dokumenter kan tilgås via undermenuen.